Å Fiskeriet – og dens mange hemmeligheder.

Når man dyrker Å fiskeriet, som mange sikkert kan huske fra sin barndom, med sin farfar eller morfar, så handler det om, at afsøge så meget vand som muligt.

-præcis som på kysten.

Smukke Gjern Å i fuld sommer flora.
Smukke Gjern Å, en sommerdag i August 2018.

Fortidens huskeregel, til Å fiskeri.

Åen er dog noget anderledes, og her gælder det om, at “tænke” som sin modstander, nemlig fisken.

Min bedstefar sagde altid til mig, og som han stadig siger idag; “Hvis du var en fisk? Hvor ville du så selv gemme dig?”

De ord husker jeg stadig tydeligt, fra de ture med ham, i den lokale Å efter Bækørreder eller Havørreder.

Det er sådanne tanker, man som lystfisker, eller Å- fisker for den sags skyld, skal gøre sig af overvejelser, når man jager ørreder i de danske å systemer.

Bækørred, fanget på en sort flue i åen
En lille Bækørred, som blev min første på fluegrejet i åen.

Foreningens regler.

Der er også en masse regler som skal overholdes, ved Å fiskeriet.

Regler som alle lystfiskere er pålagt, når de betræder de forskellige foreningers vande, også selvom man “kun” har købt sig et dags kort, som er gældende et døgn, i det å system man nu har udtænkt sig, at fiske i.

Eksempelvis må man gerne benytte regnorm, spinner, blink og flue til Å fiskeriet på HOF’s (Holstebro og Omegns Fiskeriforening) vande, men der må ikke benyttes skalrejer, som der må i Gudenåen, under Langå, Bjerringbro og Randers foreningerne. 

Der er også visse bestemmelser i nogle å systemer, som omhandler størrelsen på ens krog, og krog gab, alt efter hvilken å du fisker i.

Husk, at få tjekket op på, om du skal fiske med modhagerløse kroge også.

Bliver du taget i, at fiske med kroge der har modhager.

Og det står i bestemmelserne, at du ikke må, kan det medføre bortvisning på foreningens vande for livstid.

Rapala Wobler
En af de ældre Rapala wobler, som kan være utrolig effektive agn i Åen.

-Tilbage til fisken.

Da jeg skrev før, som min bedstefar fortalte mig, at man skulle “tænke som en fisk” mente jeg, at du skal lede efter gemmesteder.

Gemmesteder, hvor fisken kan stå uforstyrret.

Det kunne eksempelvis være at du kom til et stykke af åen, hvor du så en stor sten ude i vandet, langs kanten.

Når vandet kommer farende ned af åen, og rammer stenen opstår der et dødpunkt i strømmen bag ved stenen.

Dette giver et naturligt sted, hvor fisken ikke skal bruge så meget energi, for at opholde sig.

Det samme kan ske, hvis der er tale om en stribe af grøde, ude i vandet. 

Fisken søger simpelthen pladser, hvor den ikke skal bruge så meget energi, til at opholde sig.

Denne regel, kan man NÆSTEN kun sige om ny-opstegne fisk.

Fisk der har opholdt sig længere tid i åen, har også haft bedre tid, til at få føde til sig.

De kan derfor bedre holde til, at opholde sig på kanterne af strømrenderne.

Ny-opstegne fisk bruger enorme mængder af energi på, at komme op i systemerne.

Disse fisk kan være mere træg, og svære at få til at hugge på dit agn.

Disse kaldes for forårs fisk, og trækker typisk op i åen, i starten af året (februar, marts, april og start maj). 

Her bliver de så, indtil de har dannet enten rogn, eller mælk, og finder sig en standplads.

Under træer og buske.
Et godt gemmested for åens fisk, er helt bestemt bag en sten, under et træ, eller under en busk langs kanten.

De gode huskeregler ved Å fiskeriet.

Jeg har altid ladet mig fortælle, af ældre og mere erfarne å fiskere, at “meget vand er godt”.

Jeg synes, at det var da et underligt udsagn, men det de mente var, at har vi et stort regnskyl, så stiger vandet i åen.

-Og hvorfor er det en god ting tænker du?

-Så skal vi bare til, at gå i vand til knæene, og kæmpe os igennem kanterne i waders osv?

Hvad sker der, når vandet stiger i åen?

Der trækker flere fisk op i systemerne, og det er jo en god ting, for jo flere fisk der er i systemerne, jo mere flytter de på sig.

En fisk der flytter på sig, eller forsvare sin standplads, vil næsten altid være mere aggressiv.

Forstået på den måde, at den standplads vil den gerne forsvare, og lystfiskeren har nemmere ved, at få fisken til, at hugge på sit agn.

Det er derfor, at der altid landes primært flere fisk i efteråret, kontra foråret.

Det giver jo lige pludselig en masse, at tænke over, og det er netop derfor min artikel slutter her.. 😉

Knæk og bræk.

Han Laks fra Gudenåen med kæbekrog.
Categories:Info
Published on :Posted on

Post your comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *