Bombarda fiskeri i bund og grund.

I denne artikel, ser vi nærmere på, hvad Bombarda fiskeri er.

Vi tager fat i de forskellige flåd, hvordan de fiskes, og hvordan du laver, det mest simple opsæt.

Regnbueørred
Regnbueørred
Hvad er Bombarda fiskeri?

Bombarda fiskeri kan være helt vildt simpelt, eller utrolig avanceret.

Bombarda, er egentlig navnet på et flåd, som så er blevet til navnet, på den type fiskeri man udfører med flådet.

Hvis man skal være helt ærlig, og det skal man jo, så kunne man sagtens bare benytte, et ganske simpelt bobleflåd med vand i, til det samme.

Problemet med et bobleflåd er bare, at det kaster ikke særlig godt.

Ihvertfald ikke kontra et Bombardaflåd.

Bombarda fiskeri går simpelt ud på, at man har et flåd, i en given vægt.

De kan være enten flydende, eller synkende. Det bruger man til, at kaste et let agn ud, på en større afstand, end man ville kunne uden.

-Simpelt, og dog ikke helt.

Når man begiver sig ud i Bombarda fiskeri, finder man hurtigt ud af, at det kræver lidt øvelse.

Du kommer til, at opleve knuder, fuglereder, filter og andet på dit forfang, og det kan være meget frustrerende.

Med lidt øvelse, og gåpåmod, så skal det nok lykkedes til sidst.

Synkende Bombarda flåd
Synkende Bombarda flåd
Flåd, flåd og atter flåd.

Der findes utrolig mange forskellige Bombarda flåd.

Flydende, Intermediate og synkende.

Fælles for alle flåd er, at de alle er udstyret med en guide pind.

Denne pind er med til, at gøre dine kast mere jævne i luften, og derved undgår kludder.

De flydende:

De flydende flåd, som navnet indikere, lægger sig oven på på vandet.

De fås i flere flere forskellige udgaver;

  • Nogle lægger sig med en bestemt farve opad.
  • Andre rejser sig op i vandet, hvilket gør det meget nemt, og se om der er bid.
  • Eller i en gennemsigtig, eller mat udgave.

De flydende bruges ofte til bait fiskeri, eller passivt fiskeri, og er nok de mest benyttet flåd, til Bombarda fiskeri.

intermediate:

Intermediate flåd, er et semi synkende flåd.

Stopper du med, at spinne ind, synker det helt til bunden.

Ideen med et intermediate flåd er, at de “arbejder” i de forskellige vandlag, alt efter hvilket flåd man benytter.

Det kræver dog, at din indspinnings-hastighed, er den samme, hvis du skal prøve forskellige flåd, og dybder.

synkende:

De synkende flåd, går hurtigt mod bunden.

Det kan være en stor fordel, hvis du fisker et sted, hvor du ved fiskene oftest står nede ved bunden.

Forskellen på en intermediate, og et synkende flåd, er synke hastigheden.

En synkende Bombarda, vil altid ligge sig meget tæt på bunden, under indspin.

Kontra en intermediate, som vil være langsommere om, at nå bunden.

Flydende Bombarda
Flydende Bombarda
Den nemme opsætning.

Den nemmeste opsætning til Bombarda fiskeri, er flydende Bombarda.

Dette er den nemmeste fordi, at man skal være mere rutineret for, at fiske med synkende, da man skal være mere opmærksom på, når hugget falder.

Du skal først bruge en FLYDENDE Bombarda.

10 – 15 gram plejer, at være rigeligt, til de danske put and take søer.

Er du derimod, kommet ud til en Put and Take sø, med et stort vandspejl, kan du med fordel gå højere op i vægt.

Så skal du bruge enten en perle, eller et flådstop lavet af gummi.

Dette er til, at beskytte knuden på dit forfang.

Derefter skal du bruge ca. 2,5-3 meter fluorocarbon forfang, gerne i en eller to tykkelser større, end din hovedline.

Hvis du benytter 0,20 nylonline, som hovedline anbefales det, at du benytter 0,22 eller 0,25 forfangsline.

Dette vil hjælpe dig i kastet, da vægten er en lille smule højere.

Derefter skal du bruge en lille enkeltkrog, hvis du fisker med bait.

Skal du fiske med bait, kan du sætte en lille klemme vægt på dit forfang ca 25 – 40 cm fra din krog.

Skal du fiske med andre agn, som spoons, blades, fluer, gummi agn eller noget andet, behøver du ikke en vægt.

Kun hvis du gerne vil have, at dit agn kommer hurtigere ned i vandlagene.

Hele opsætningen, trin for trin, kan du finde i linket her -> Flydende Bombarda.

Bombarda agn
Bombarda agn
Når du starter.

Bombarda fiskeri er en rigtig sjov måde, at fiske på.

Dog kan det være lidt svært, at stå som helt nybegynder, og få succes med fiskeriet.

Som tidligere nævnt, så kan dit forfang, godt kludre sammen med dit  Bombarda flåd på vejen ud, og det hele synes håbløst, men det er der råd for.

Når du kaster ud, så hold øje med dit flåd i luften.

Ca. 1-1,5 meter før det rammer vandoverfladen, så stopper du din line i kastet ved, enten at slå din bøjle på hjulet over, eller ved at tage fat i din line.

Grunden til, at man gør det er, at så retter du dit forfang ud, forbi dit flåd.

Jo bedre du bliver til, at mærke hvornår du skal bremse linen, jo bedre bliver du også til Bombarda fiskeri.

Knæk og bræk herfra.

Bombarda fiskeri ved Loch Nees
Bombarda fiskeri ved Loch Nees

 

2 thoughts on “Bombarda fiskeri – Hvordan, Hvorfor og Hvorledes?”

·

[…] Bombarda fiskeri – Hvordan, Hvorfor og Hvorledes? […]

·

[…] Bombarda fiskeri – Hvordan, Hvorfor og Hvorledes? […]

Post your comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *