Den første laks.

Den første Laks, håbet, tankerne, og forløsningen, når hugget falder.

Min første LAks
Min første Laks fra Gudenåen.

Tankerne, om den første Laks.

Jeg har mange, mange gange trukket i mine waders, trukket linen i gennem øjerne på spinnestangen, påmonteret en spinner, og kastet ud.

Altsammen i håbet om, at mærke suset fra Åens konge eller dronning.

Jeg har dyrket utrolig meget P&T fiskeri, og Kystfiskeri, hvor jeg næsten altid har oplevet hugget, som et meget kontant hug på blinket.

Jeg havde hørt fra mange, at hugget fra en Laks, er meget anderledes.

En følelse af, at ens stang er ved, at blive rykket ud af hånden på en, trukket ned i åen.

Det er DEN følelse man som å fisker jager, og bliver så tiltrukket af.

Jeg ved udmærket godt, at efter ca 30 nul-ture i Gudenåen, i 2018, efter min første Laks, at jeg bare kunne have givet op.

Men når man går rundt med en brændende følelse af, at mærke suset, så kunne jeg simpelthen ikke bare give op.

Man kan kalde det stædighed.

Man kunne også bruge sine nul-ture til, at reflektere over hvad man gør forkert.

Eller hvad man kan prøve, at gøre anderledes, på ens næste tur.

Han laks i gydedragt, og en kæmpe krog.
Min første han laks fra Gudenåen.

Helt fra starten.

Lige nu sidder jeg i min sofa,

Klokken er lige knap 19:00, og mørket er allerede faldet ned over byen jeg bor i.

Imens jeg sidder her, og skriver om min oplevelse.

Kommer jeg også til, at tænke på alle de nul-ture jeg selv har haft efter min første Laks

Jeg startede først for alvor mit laksefiskeri op, i foråret 2018.

Og indrømmer gerne, at selvom mange utrolig fantastiske å fiskere, er kommet med diverse råd, så ville det bare ikke lykkedes.

Jeg tror også, at det er derfor, at jeg ikke kan understrege det nok, at laksefiskeri bestemt ikke er nogen nem disciplin, at mestre.

Efter jeg selv har “knækket koden” til fiskeriet efter Laks, så indrømmer jeg gerne, at det er blevet en del nemmere.

Men indrømmer også gerne, at jeg stadig har masser, at lære endnu.

Laksehale i min Woodfish galge.
Min første Laks, i min flotte Woodfish galge.

Den dag det sker.

Nu kan jeg selvfølgelig kun svare for mig selv.

Men jeg tror, at jeg svare for mange laksefiskere, når jeg siger, at det er den fedeste følelse i verdenen.

For mit vedkommende, foregik det på en helt speciel måde.

Jeg var ved Gudenåen, og havde netop set en stor Laks forlade vandet, i et kæmpe spring, og fisken var HELT fri af vandet.

Jeg gik ned til pladsen, hvor jeg så den.

Jeg kastede ud opstrøms, og så ventede jeg ellers.

Ventede i hvad der føles som en evighed, før jeg satte min spinner i gang, i et hurtigt ryk.

Pludselig var der noget der trak i den modsatte ende af min stang, i et kæmpe sug, og troede vitterligt, at mit grej var på vej ud i vandet.

Han Laks fra Gudenåen
Han Laks fra Gudenåen, taget på FC Spinner Compact.

forløsningen.

ENDELIG, sad der en Laks for enden af min line, og meget meget hurtigt steg mit åndedræt, og min puls.

Tiden stod fuldstændig stille, men jeg var helt alene ved åen, så der var ingen form for hjælp, at hente.

Det var bare mig mod Laksen, og sikke en kamp.

Mine ben rystede under mig, da Laksen satte sig i grøden, og så skulle der kæmpes for, at få den fri igen.

Tiden gik og gik, og lige pludselig lagde der en Laks ved siden af mine fødder, oppe på brinken.

Følelserne væltede frem i mig, og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre ved mig selv.

Jeg udbrød et kæmpe brøl, og 1,5 års jagt fik endelig sin forløsning, en rolig efterårsdag ved Gudenåen.

Min krop rystede, adrenalinen pumpede rundt i kroppen, og mine ben var ca. samme stadie som kogte nudler.

Jeg kunne slet ikke stå, og da slet ikke gå, så jeg kunne bare sidde, og betragte dette smukke dyr, som nu lagde ved min side.

Et kæmpe privilegium, at få lov til, at fange min første Laks, og håber virkelig, at alle der forsøger sig ud i å fiskeriet, får samme oplevelse.

Knæk og bræk herfra…

Min første Laks fra Gudenåen
Min første Laks fra Gudenåen
Published on :Posted on

Post your comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *