Er du nybegynder, vil du støde ind i begreber som; UL, Spoons, Gummidyr, Gennemløbere og Microblink. De kan alle være forvirrende – så hvor starter man?

Tigerørred
Som nybegynder, kan du være heldig, at fange flere forskellige arter af ørred, som denne Tigerørred

Hvad, hvor og hvordan?

Igennem min egen facebook side, (Lystfiskeren), får jeg ofte spørgsmål fra folk, som starter sætningen med;

“Jeg er nybegynder, og synes det er en jungle, at finde rundt i de forskellige ting, hvad man skal fiske med, og hvordan man gør?”

“Kan du hjælpe?”

Det første, jeg altid spørger tilbage med er; “Hvad vil du gerne fiske efter?”

I de fleste tilfælde, så spørger folk ind til Put and Take fiskeri, så det er også der, mit fokus ligger i denne artikel, men kan også bruges som reference, til Å eller Kyst fiskeri.

Regnbueørred fra Kærshovedgaard put and take
Som nybegynder, kan en blank Regnbueørred, være en kæmpe sejr, og redde enhver nultur.

Helt fra bunden – Nybegynder tips og tricks.

Går du ind i diverse grupper på facebook, og forsigtigt spørger; “Hvilken stang, hjul eller endegrej skal jeg bruge?”

Så kan du være 100% sikker på, at du får smidt de første 4-5 forskellige grej mærker i hovedet, fra diverse Team fiskere, og andre lystfisker entusiaster.

Nu kan det godt lyde lidt negativt ladet, men det er ikke ment på den måde.

En Team fisker, har som oftest været utrolig mange stænger, hjul og grej igennem, inden de er landet hos netop det mærke de repræsenterer.

Dem kan man drage en masse erfaringer fra, da de ofte har stor indsigt i, hvad de præcise mærker kan tilbyde.

Lige for, at skære det helt ud i pap, så er en Team fisker, en mand/kvinde, der fisker for et bestemt mærke, og vil selvfølgelig fremme dette brand.

Når du så, er kommet igennem junglen af kommentarer, og diverse links, så står du igen tilbage ved nul.

Måske lidt mere forvirret, end fra start, men frygt ej.

Der er mere hjælp på vej.

Kildeørred
En Kildeørred, kan også være en af de arter du, som nybegynder får på krogen.

Det første sæt, er ikke altid det rette valg.

Du vil helt sikkert, være ovenud begejstret for dit første sæt, som du får anskaffet dig, og med rette.

Det kan være en fornøjelse, selv at have valgt præcis den stang, hjul, og endegrej, og så fange fisk på det. Det er præcis dét fiskeri handler om.

Glæden ved, at få noget flex (når stangen bøjer sammen, i fighten med fisken) på sin nyindkøbte stang – det kan være enormt tilfredsstillende.

Det er så her alle faldgruberne, kan begynde, at komme.

Jeg har også personligt, selv været det igennem.

Man prøver lige makkerens stang, og får lov til, at mærke en fisk på den.

Fluks river man muldvarpen frem, og bestiller selv samme stang, så man kan prøve det igen.

Det er her jagten, “på den perfekte stang” sætter ind.

Bækørred
Bækørreden, er i min verden den smukkeste fisk, men kan være meget tricky, at fange i disse størrelser.

Mine erfaringer.

Hvis jeg skulle vælge, kontra mange andre, som jeg fisker med, så foretrækker jeg en stang, der har rygrad helt ud til spidsen.

Jeg er ikke til stænger med bløde spidser, eller som kan flexe helt vildt, ned til 4. løbering – for det passer ikke til mit fiskeri.

Jeg er meget mere til den helt kontante afregning, når hugget falder.

Ikke, at fisken skal “kroge sig selv”, fordi stangen minder mere om overkogt pasta, så man ikke kan give et ordentligt modhug.

Dette er jo bare min erfaring, og det er ikke sikkert, at du er enig, eller at det er den oplevelse du jager.

Derfor er det vigtigt, at prøve sig frem, med flere forskellige, inden du bruger 2000+ kr. på et hypet mærke, som ikke passer til dig.

Et godt tip her er, at spørge folk du fisker med, om du ikke må prøve deres setup.

Måske var det noget i den retning du ledte efter.

Så har du måske nemmere ved, at spore dig ind på, hvad der passer til dig, og dit fiskeri.

Støder du ind i en af de førnævnte Team fiskere, så er jeg ret sikker på, at du gerne må prøve deres sæt, og igen åbner der sig nye muligheder.

Sø-ørred fra Lundum
Sø ørred er også en af de arter, som en nybegynder kan jage. Dog findes de oftest i “vilde” søer.

Hvad har du så brug for, som nybegynder?

Det er faktisk meget simpelt.

Du skal vælge, hvilken form for fiskeri, du gerne vil begynde med, og så sigte efter dette.

Her skal du ikke lade dig forvirre, af de mange termer, og betegnelser, du kan støde ind i på de sociale medier.

UL?

UL står for Ultra Light.

Denne type fiskeri handler det om, at benytte meget, meget lette agn, typisk fra 0,1 – 7 gram.

Grejet, som stang og hjul, holdes også så lavt i vægt, som muligt.

Der kan dog være stor forskel på, hvad stangen kan, og hvordan rygraden er i de forskellige UL stænger.

Bombarda?

Bombarda, er et flåd, typisk fra 5-30 gram, som ofte benytter, til fiskeri med powerbait.

Flådet er det man kaster med, fra længere stænger, som kan være 10″ (3,00 meter) – 13″ (3,90 meter).

Microblink, Gennemløber og Gummi?

Igen har vi fat i de mindre agn, når vi snakker Microblink.

De kaldes også for Spoons, Blades, Pladeblink, Rotatorblink osv. osv.

Dog er en fællesnævner, at de holder sig inden for en vis vægt, så de passer til UL stængernes kastevægt.

Gennemløber, er navnet på et blink, hvor enten ens forfang, eller line, løber ind igennem.

Krogen bindes på linen, eller forfanget efterfølgende.

Gummi fiskeri er, som navnet antyder, fiskeri med gummi agn.

De monteres på en krog, som er udstyret med et tungstens, eller messing hoved, og er meget ens med aborre fiskeri.

Her jigger du også dit agn ind, i små hurtige ryk.

Dette kan være super effektivt, mod en træg ørred.

Regnbueørred
En stor, og tyk regnbueørred, kan være en kæmpe fornøjelse, at fange, for en nybegynder.

Det sidste man skal huske, som nybegynder.

Fiskeri handler ikke om, at fange flest, eller største fisk.

Det handler om, at man skal finde glæden i fiskeriet, også selvom du ender ud med en nul tur.

Ja det kan da være irriterende, at mister en fisk, eller slet ikke mærker noget, på en fisketur.

Dog er det noget ALLE der fisker oplever.

Alle har nulture, også selvom det måske ikke ser sådan ud på Facebook, eller Instagram.

Mit sidste råd til dig, som nybegynder er, at finde ud af, hvad der passer til dit temperament, og så lær det fra bunden af.

Lad være med at tro, at du kan mestre det hele fra starten af.

Det tager tid, at lære de forskellige teknikker, at kende, men det skal nok komme hurtigt.

Knæk og bræk herfra, og tak fordi du læste med.

 

 

Post your comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: