Hvad er UL Fiskeri?

UL fiskeri, eller Ultra Light fiskeri, er en betegnelse for meget let grej, og fiskeri med meget let endegrej.

Som regel kan man sige, at jo lavere vægten på ens udstyr er, jo mere bevæger man sig inden for UL fiskeri.

Flex på UL spinnestang
UL Fiskeri i Truust Mølle

 

Stængerne, og deres forskelligheder.

En UL spinnestang, kan være meget forskellig fra producent, til producent.

En fællesnævner for dem alle er dog, at de arbejder inden for en kastevægt, eller CW, der spænder fra 1-7 gram.

En UL spinnestang kan også være bygget op, på forskellige måder.

Der findes mange der har en utrolig følsom spids, og så efter ca 3. øje fra spidsen, og ned kommer det, som man kalder for rygraden.

Rygraden er det der gør, at man kan “sætte krogen”, når fisken hugger.

Der findes også andre UL spinnestænger, som har rygrad hele vejen op til spidsen.

Disse kaldes for Fast Action stænger, som virkelig kan sætte krogen, med det samme hugget falder.

De er dog ikke lige så følsomme, som de førstnævnte spinnestænger.

Andre UL spinnestænger, er bløde helt ned til håndtaget.

Disse stænger er mere beregnet til, at fisken “kroger sig selv”, og man ikke kan give det store modhug.

Til gengæld er disse stænger utrolig sjove, at fighte en fisk på, da de virkelig kan flexe under fighten.

Flere producenter er også begyndt, at fremstille UL spinnestænger, med en kastevægt der hedder 0,5 – 3 gram eller 0,5 – 5 gram.

De her stænger er bygget specifikt til, at kaste de helt små 1-2 grams agn ud.

Flex på UL spinnestang
UL Fiskeri i Grumstrup

 

Lidt om hjulene.

Når man snakker UL Fiskeri, hører man ofte, at hjulene spiller en stor rolle.

Mange benytter sig af størrelse 1000 – 1500 hjul.

I min verden, der handler UL fiskeri dog mere om, at der skal være balance i tingene.

Hvis et str 2000 – 2500 hjul giver dig en bedre følelse, når du står med udstyret i hånden, er det den vej du skal gå.

Men nu holder vi lige fokus på UL fiskeri, og ikke på min mening.

Skal man gå helt ned i detaljerne for, hvad der betegnes, som “ægte” UL Fiskeri, så hedder det str. 1000-1500 hjul.

Når man snakker spinnehjul til UL fiskeri, så bliver man nødsaget til, at kigge på ens line også.

Man kommer ikke langt i UL verdenen ved, at montere 0,16 fletline, eller der over, på et str 1000 hjul.

Det passer simpelthen ikke sammen.

Et str 1000 – 1500 hjul er ikke udstyret, med nogen stor spole, hvilket ikke giver de bedste udkast.

Et typisk str 1000 hjul, har en linekapacitet på 185 meter 0,16 mm line.

Hvis man tænker over det, så er det egentlig ikke særlig meget line, spolen kan holde.

Går man til gengæld længere ned i linetykkelse, vil man opdage, at man kan have mere line på spolen, men også, at ens udkast bliver bedre.

På alle mine UL spinnehjul, har jeg monteret MAX 0,10 mm fletline, hvilket gør, at jeg kaster bedre, længere og mere præcist.

Dette ville ikke kunne lade sig gøre, med en tykkere line på.

En anden ulempe ved de små hjul er også, at bremsen ikke er den kraftigste.

De små 1000 – 1500 hjul, har kun et bremse træk, omkring de 2-3 kg.

Flex på UL spinnestang
UL Fiskeri i Lundum

 

Et par gode råd herfra.

Hvis du ikke har prøvet UL fiskeri før, så vil jeg råde dig, til at prøve det.

Det er en super sjov form for fiskeri, og man kan virkelig få lov til, at fighte fisken på en helt anden, og spændende måde.

Inden du nu smider alt, hvad du har i hænderne, flår muldvarpen op af lommen for, at købe det sidste nye skrig, inden for UL fiskeri på nettet, så lyt lige engang.

UL fiskeri er super sjovt fiskeri, men det er ikke altid det billigste, at begive sig ud i.

Jeg vil på det kraftigste anbefale dig først, at prøve et UL set up.

Eventuelt prøve din fiskemakkers, og så tage stilling derfra til, om det er noget for dig.

Det næste jeg ville gøre er, at tage ud til din lokale grejpusher, og få nogle forskellige UL stænger MED hjul, i hænderne.

På den måde kan du altid mærke, hvordan klingen arbejder, hvordan den føles i hånden, hvordan rygraden er i klingen, og om den passer til dig.

-Tro mig, jeg taler af bitter erfaring.

Til sidst vil jeg sige, at UL fiskeri for mig er det fedeste fiskeri, og folk der dyrker det, ville nikke genkendende til, når jeg siger – at det skal prøves.

Knæk og Bræk herfra.

Flex på UL spinnestang
UL Fiskeri I Tussen

 

 

Post your comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *