Vinter fiskeri på kysten – 5 gode råd.

I dette indlæg vil jeg dele 5 gode råd, til vinter fiskeriet på kysten. 
Jeg vil blandt andet, komme ind i omkring beklædning, gode vinter agn, hvordan du finder et spot, gode fifs, og til sidst nok det vigtigste råd af dem alle.

Kystfiskeri
Kystfiskeri med Søren

Beklædning.

Når du begiver dig ud på dit vinter fiskeri, så er det super vigtigt, at du er klædt ordentligt på. 

Det første du skal have på, er et åndbart underlag.

Dette underlag, kunne eksempelvis være en heldragt, eller overall dragt, lavet i uld.

Grunden til man vælger uld er, at uld er super åndbart, men samtidig god til at transportere sved væk fra kroppen.

Det næste lag du skal have på, er det varme lag.

Dette lag, kunne eksempelvis være lavet af fleece.

Tøj lavet af fleece er dejlig behageligt, at have på. Det er nemt at bevæge sig i, og så holder det rigtig godt på varmen, under dit vinter fiskeri.

Sidste lag er dine waders, og det er her du har to valg.

Du kan enten vælge Neopren waders, som nok mest af alt er kendt, for at kan virke lidt stive i det, eller du kan vælge et par åndbar waders.

Neopren waders er nok de varmeste af de to førnævnte, men det er helt klart de åndbare waders, der giver dig den største bevægelsesfrihed.

Åndbar Waders er dog også lidt dyre end Neopren, men det kommer lidt an på, om man er villig til, at bruge pengene på dem.

Jeg benytter altid selv, et par åndbar waders til mit vinter fiskeri, da jeg godt kan lide, at jeg kan bevæge mig frit i vandet. 

Kystfiskeri
Kystfiskeri på Djursland

Valg af agn.

Nu har du fundet din spinnestang frem, og står nede på kysten og vil rigger til.

Du åbner grejæsken, og frem dukker et hav af farver, blink, gennemløbere, perler og kroge, men hvad skal du vælge?

Når jeg skal vælge farve på mit agn, til vinter fiskeriet, kigger jeg altid ud i vandet.

Er vandet rigtig klart, og ikke spor grumset, ville mit førstevalg 100% være, et agn i naturlige farver.

Det kan være en lille gennemløber i sølv, eller måske en wobler, der imitere et naturligt agn for Havørreden.

Kommer jeg ned til vandet, og det er lettere grumset, kan du være sikker på, at det enten er hvid, eller en mere hidsig farve mine agn har.

Det er disse farver, jeg har haft bedst erfaring med, til vinter fiskeri, når sigtbarheden i vandet, er faldet en smule, og Havørrederne kan virke noget træg.

I min verden kan det have noget at gøre med, at Havørrederne holder meget til de samme steder, når vandet er rigtig koldt.

De søger efter pladser, hvor der er større chance for føde, og ser de et blink i hidsige farver, kan det udløse deres hug instinkt. 

Havørred med OGP Silling 8 gram.
Havørred med OGP Silling 8 gram.

Valg af spot.

Når du skal finde dig et godt spot, til dit vinter fiskeri, så er der nogle vigtige faktorer som du kan udnytte.

Mange siger altid, at en god efterårs plads, er lavt vand med blandet bund.

Om vinteren, når vandtemperaturen falder til under 3-4 grader, er det andre parametre, der sættes i spil.

Når du skal dyrke vinter fiskeri, skal du være forberedt på, at have mange 0 bonner med i rygsækken.

Havørrederne er meget træg, og de skal lokkes utrolig meget, før de hugger.

Temperaturen i vandet har også meget at sige.

Kan du finde en plads, med god bund vækst, hvor der kan være noget føde til Havørrederne.

Og som holder en pæn dybde vand, var det bestemt et sted jeg ville starte.

Det dybe vand med en relativ mørk bund, holder bedre på varmen, kontra en lys bund.

Disse steder, kan temperaturen godt være 1-1,5 grad højere, end andre steder, og det kan Havørrederne mærke. 

Det kræver dog, at man kender sine pladser utrolig godt, da der ikke skal meget pålandsvind til, at ruske op i vandet.

Man kan eventuelt tage en temperaturmåler med ud, og er der et opsving på bare 1 grad, kan det være en stor fordel.

Andre gode steder som Havørreden kan gemme sig, kan være steder med blød bund, stenet bund, eller som tidligere nævnt, en bund med masser af tang.

Kan du formå, at finde pladser som disse, så er du på rette kurs med dit vinter fiskeri.

Kyststrækning
Kyststrækning ved Århus

Alverdens gode råd.

Find dem, fisk på dem, skift hurtigt, og håb på det bedste.

Tidligere nævnt i dette indlæg beskriver jeg, at Havørrederne kan være  svære at få et hug fra, om vinteren.

Det er dog ikke en umulighed, men det kræver en stor portion tålmodighed.

Har du først haft en følger efter dit agn, som ikke bider på, så kan det være en fordel, at skifte agn hurtigt.

Du kan også helt vælge, at skifte fra blink, eller gennemløber, til bombarda med en flue i stedet.

Sandsynligheden for at denne fisk skulle være alene, er meget lille.

Havørrederne samler sig nemlig, i mindre eller større stimer, om vinteren.

Det kan udløse noget fantastisk vinter fiskeri, hvis du finder frem til dem.

 Få gang i bentøjet.

Vinter fiskeri handler om kilometer i benene.

Det er opsøgende fiskeri, aflæsning af vind, vejr, forhold, og holde øje med vandet.

En kysttur ud i vintervejret, kræver at dine sanser er skærpet en smule.

Det er desværre bare ikke, at gå ud og hurtigt fiske en plads af på en time, og så videre.

En strækning på 3-4 kilometer på ydrekysten, kan sagtens tage flere timer, at komme igennem.

De store Havørreder kan trække meget roligt rundt, og fisker du hurtigt et stræk af, kan du simpelthen gå lige forbi en lille stime af fisk.

Du kommer desværre ikke uden om, at der skal afsøges nogle kilometer vand.

I sidste ende kan det være meget givtigt, da du lære pladserne meget bedre at kende.

Kalø vig slotsruin
Kalø Vig Slotsruin

Det bedste råd herfra.

Til slut vil jeg lige komme med mit absolutte bedste råd.

Nu du er forberedt på, at skulle indkassere et par nul bonner på dine ture, og du skal gå nogle lange strækninger, så husk for pokker noget proviant.

Der findes ikke en bedre følelse end, at skænke sig selv en kop varm kaffe, eller the, når vejret er køligt.

Det der med lige at hive en kande kaffe frem fra rygsækken, og pakke en klapsammen mad ud, kan virkelig sætte skub i ens humør igen.

Også efter en lang tur på kysten, med endnu en nultur i bagagen.

Håber du kunne bruge disse råd til noget, og at dit vinter fiskeri bliver bare lige en anelse sjovere.

Har du lyst til, at læse mere omkring kystfiskeri?

Kan du læse hvordan jeg HER.

Knæk og bræk herfra.

Genudsætning af grønlænder
Genudsætning af grønlænder

10 thoughts on “Vinter fiskeri på kysten – 5 gode råd”

·

Super fine råd
Det giver sku blod på tanden igen det har stået lidt stille et stykke tid så nu må jeg spænde hjelmen og der ud
Knæk og bræk

·

Du har en super tilgang til at fortælle om råd og give gode tips, jeg har lært rigtig meget af det, og det giver sku en helt lyst til at fatte stangen og køre af sted med det samme, hver gang jeg læser et opslag :D✌ Så tusind tak for de gode opslag du laver 😀

·

Igen noget skøn læsning og fine råd.

·

[…] Vinter fiskeri på kysten – 5 gode råd […]

·

Godt skrevet som altid
Du skriver det kan tage tid, at fiske en strækning af. Går du langsomt frem, eller går du lidt frem og tilbage?

    ·

    Jeg går stille og roligt frem, men husker altid, at vende mig om efter 5-8 kast frem, og få fisket bagefter mig.. 🙂

·

[…] Vinter fiskeri på kysten – 5 gode råd […]

Post your comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *